image

OPEN CALL - Lære At Være - projekter

Ansøgningsfristen for Lære At Være - projekter er udløbet
Du kan se beskrivelse af puljen her

Lære At Være
Beskrivelse af puljen

Det handler om, at unge og børn skal lære at være i verden. Her kan kunsten, med mange  sprog og sanselighed styrke og sætte turbo på barnets og den unges dannelsesproces.

Vi vil med ‘Lære At Være projekter’ skabe nysgerrighed og lyst og samtidig få de kulturelle talenter til at spire og gro. ’Lære at være projekter’ er en pulje for jer, der har et spændende projekt for og med børn og unge i Nordjylland.

Projektet skal handle om et møde mellem kunsten og børn/unge, hvor kunsten fungerer som katalysator, eller hvor fokus er på talentudvikling og fremtidigt kulturelt iværksætteri.

Projekterne skal søge at:
  • opfylde kulturaftalens visioner for indsatsområdet: Lære At Være >

  • sikre bred geografisk spredning samt tværkommunalt samarbejde

  • sikre at flere børn og/eller unge, gennem mødet med professionel kunst, bliver reflekterede og nysgerrige kulturskabere og kulturforbrugere.

  • skabe relationer, netværk og samarbejder på tværs af kommuner, kulturinstitutioner, uddannelser, foreninger, organisationer eller kunstarter
Krav til ansøgningen:
  • Der kan søges om minimum 500.000 kr. fra Lære At Være - projekter

  • Der kræves medfinansiering på min. 40% af det samlede projekt

  • Projekterne skal foregå i perioden September 2021 - September 2024

  • Der skal i ansøgningen beskrives en strategi for rekruttering

  • Der skal ligeledes fremlægges planer og ideer til hvordan projektet dokumenteres

  • Sammen med den skriftlige ansøgning og budget skal der produceres en håndholdt, inspirationsfilm på 1 minut, hvor I fortæller om jeres ide (se vejledning her)
Ved udvælgelsen af projekterne vægtes:
  • kunstnerisk højde og kvalitet

  • klarlagt strategi for rekruttering

  • regional forankring og samarbejde mellem flere nordjyske kommuner

  • udviklingspotentiale og nytænkning

  • mangfoldighed i forhold til partnerskaber (eks. kunstgenrer, samarbejder)

  • stærk dokumentation af projektet
Praktisk info om *Lære At Være - projekter'
  • Deadline for ansøgninger: den 2. august kl. 12.00 2021
  • Der er 5 mill. kr. i puljen
  • Projektansøgere får svar den 25. august
  • Afrapportering sker senest 3 måneder efter projektets afvikling via UMMKs hjemmeside. Dog senest 1. oktober 2024.

 

 Erfaringsmøder og konference

Der afholdes 2 erfaringsmøder for bevilgede projekter i løbet af perioden 2021-2024. Her forventes det, at mindst 2 repræsentanter fra projektet deltager. Formålet med erfaringsmøderne er at fremlægge projekterne for hinanden, videndele, løfte projekterne og drøfte fælles temaer i forbindelse med væredygtighed og samskabelse.
Datoerne og rammerne for disse erfaringsmøder meldes ud sammen med svaret til projektansøgeren.
I efteråret 2024  arrangerer 'Lære At Være' en fælles konference for alle de medvirkende projekter

Vær opmærksom på:

Ved bevillinger på mere end 500.000 kr. skal der sammen med afrapporteringen indsendes et eksternt revideret regnskab.
Lære At Være kan kræve hele eller dele af støttebeløbet tilbagebetalt, hvis projektet genererer et betydeligt overskud, hvis projektet ikke lever op til kriterierne for puljen – eller hvis projektet ikke opfylder betingelser oplyst i bevillingsbrevet.

Ansøgningsfristen for at søge Lære At Være - projekter er udløbet.

Projektleder

Marie Louise Klitgaard
mqxi@vesthimmerland.dk
2480 5738

Projektkoordinator

Kjartan Annesen
kann@vesthimmerland.dk
28 25 48 31