image

Anna Vestergaard

Musik

Hvem er jeg?

Jeg er uddannet musikpædagog fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2006. Jeg underviser til daglig i børnemusik, rytmisk sang og er korleder for flere børnekor, samt vokalgruppen Black Russian.
Som udøvende musiker synger jeg med Black Russian, som jeg også arrangerer meget af musikken til. I 2010 var jeg bl.a. korleder i TV2 programmet "Allstars" hvor jeg arrangerede og indstuderede musikken for Aalborgkoret.
Sammen med min kollega Malene Horsfeldt har jeg komponeret børnekoncerten "Vild med sans", som er en aktiv bevægelseskoncert, der erfaringsmæssigt fungerer godt både som familiekoncert, og for børn i indskolingen.

 

Hvad kan jeg tilbyde?

Til musikforløb og aktive koncerter med førskole- og indskolingsbørn lægger jeg stor vægt på fantasien, kroppen, lysten og glæden i musikken. Der kan være et konkret emne i forløbet/koncerten - fx dyr eller sørøvere, men det kan også være bygget op af gode sange at lytte til, danse til, spille til, drømme til, som er valgt, fordi de passer til den pågældende aldersgruppe. Til sang-/korworkshops med større børn/unge kan fokus fx være improvisation, hvor børnene/sangerne selv er med til at skabe musikken, eller det kan være kropslighed, glæde og udtryk. Både når jeg laver børnekoncerter og når jeg laver workshops med børne/ungdomskor, arbejder jeg ofte sammen med min gode kollega Malene Horsfeldt, der også er at finde her på siden.

Anna Vestergaard

Vestavej 4
9200 Aalborg SV
26286095

Email Anna Vestergaard
Download CV